Hvorfor er tang pludselig blevet så vigtigt?
Af Mikael Hoffmann, ingeniør, helse-coach og bogforlægger
Fire femtedele af jorden er dækket af vand.
Af den femtedel af jorden, der ikke er dækket af vand, er kun en relativt lille procentdel dyrkbart land. Langt det meste er ørken, bjerge, jungle og byer.
De fleste afgrøder bliver dyrket mere og mere intensivt på agerlandet.
I gamle dage (for ikke ret mange år siden) skiftede man afgrøder, lagde marker brak, brugte naturgødning – og udbyttet var ikke ret stort.
Denne dyrkningsmetode eksisterer ikke ret mange steder i verden længere.
På Jorden bliver vi flere og flere mennesker, der dagligt skal brødfødes.
Vi er i dag 6,46 milliarder mennesker.
For kun 50 år siden var vi 2,78 milliarder.
Det vil sige, at der på kun et halvt århundrede er sket mere end en fordobling.
Med så mange mennesker skal markerne kunne bære mere og mere.
Vi kunstgøder - og må bruge giftstoffer for at bekæmpe skadedyr og ukrudt.
Vi har i vores effektivitet været i stand til at mangedoble høstudbyttet.
Men hvordan er kvaliteten og næringsindholdet blevet?
Udfordringer
Der er adskillige grunde til at vi i dag oplever flere og flere helbredsmæssige udfordringer og fravær af velvære.
Stress, hjerte-kar-sygdomme, diabetes, fedme, AIDS, SARS og forskellige typer allergier er i voldsom vækst.
Kræft er i den vestlige verden på kun 35 år gået fra at være nummer 8 på dræber-listen til at være nummer 2!
Den første grund er, at maden vi spiser, ikke indeholder de samme mængder grundlæggende næringsstoffer, som den gjorde engang.
Den anden er at vi aldrig i Jordens historie har haft så mange giftstoffer i vandet, luften og jorden, som der er nu.
Endvidere er vores eksploderende medicinforbrug en ikke ubetydelig faktor for vores skrantende helbred. Mennesket var oprindeligt ikke designet til at fylde sig med giftige, kunstigt fremstillede, syntetiske medikamenter (der udelukkende er symptom-dæmpende).
Endnu en grund er de mange tusinde tilsætningsstoffer, der rutinemæssigt bliver tilsat kosten, for at den skal se ud eller smage på en bestemt måde - eller bare holde længere.
Og vores daglige tempo og stress har heller aldrig i verdenshistorien været så højt, som det er nu…..
Hvis vi skal bevare et godt helbred, må vi sørge for at mindske alle disse ovennævnte faktorer, som er stressende for vores krop.
I denne artikel vil jeg dog udelukkende beskæftige mig med den ernæringsmæssige side af sagen.
Gamle nyheder
Faktisk kan jeg ikke fortælle dig nogen nyheder her.
- For det er alt sammen gammel viden.
Mennesker har i tusindvis af år vidst, hvad der var bedst for dem selv.
Desværre er meget basisviden gået tabt i vores samfund, men heldigvis kan den genfindes – hvis man véd, hvor man skal lede.
En plante på landjorden får næringen fra sine rødder.
Disse rødder rækker et stykke ned i jorden.
Den næring, planten tager fra jorden, skal erstattes, men dette sker kun langsomt.
Der er en fysisk barriere i selve jordens struktur.
Tangplanter i havet får næringen fra det omkringliggende vand.
Kun en ganske lille del af plantens næring kommer fra havbunden via rodnettet.
I havvandet er der fantastisk mange grund-næringsstoffer i form af vitaminer, mineraler, spor-mineraler etc.
I dag kender vi omkring 100, men der bliver løbende opdaget flere.
Tang er stadig relativt ukendt i ernæringssammenhæng.
Og det er egentlig synd, for mange tangplanter har et kolossalt potentiale i relation til brødfødning af Jordens befolkning.
For eksempel har mange former for tang et større indhold af C-vitaminer end appelsiner og andre frugter.
Limu Moui
Nogle tangplanter er bedre til at optage stoffer fra vandet end andre. En af de allermest effektive havplanter er Limu Moui, som vokser forskellige steder i verden under forskellige navne.
Lokalt har mennesker i årtusinder spist tang på grund af dets gode egenskaber. Det er dog især i de varme dele af verden, at det har været mest oplagt at høste havplanter.
Da Limu Moui optager alt, hvad der er i vandet, er det i dag ikke ligegyldigt, hvor man høster den. Dette betyder, at det pga forureningen kan være direkte sundhedsskadeligt at spise Limu Moui fra vores egne farvande – eller omkring Japan, hvor det er ret almindeligt at spise tang som hverdagskost.
Man anser det sydlige Stillehav for at være et af de mest rene farvande i verden, og her gror Limu Moui i store mængder.
Faktisk har beboerne på Tongaøerne gennem flere tusind år spist Limu Moui, fordi de vidste at det var nærende, at det forlængede livet, og at det udbedrede eller forhindrede helbredsmæssige udfordringer.
På grund af vores videbegærlighed i den vestlige verden er det efterhånden blevet kendt, at Limu Moui indeholder en lang række næringsfyldte og terapeutiske stoffer.
Videnskabelige studier har påpeget, at næringsstofferne i Limu Moui er afbalanceret, så der skabes synergi, idet naturen selv har sammensat det hele.
Herunder er en liste over nogle af de sammensætninger, der findes i Limu Moui:
· glyco-nærinsstoffer (galaktose, mannose, xylose)
· 17 aminosyrer (inklusive glyco-proteiner)
· mange essentielle og ikke-essentielle fedtsyrer
· et bredt spektrum af essentielle mineraler og vitaminer
· mange forskellige polyphonoler (stærke antioxidant plantekomponenter, der beskytter kroppen mod farlige frie radikaler)
Glyco-næringsstofferne i Limu Moui er livsvigtige for optimalt immunforsvar.
Adskillige undersøgelser viser, at mennesker med ubalancerede niveauer af de 8 nødvendige glyco-næringsstoffer er mere tilbøjelige til at have forskellige mere eller mindre alvorlige helbredsmæssige udfordringer.
Limu Mouis polyfenol-indhold alene er grund nok til at betragte det som et værdifuldt kosttilskud.
Polyfenolerne virker som en enestående cellebeskytter, der kan hjælpe, hvis problemet er:
· ondartede vækster
· degenerative sygdomme
· giftophobninger i vævene
· vævsbeskadigelser
· hudlidelser
Limu Moui indeholder bestanddele, der kan hjælpe organismen med at fungere optimalt.
Disse er følgende:
· Fucans og fucoidan, som er komplekse polysakkarider med kræft-forebyggende og immun-stimulerende egenskaber, der kan hæve HGF (Hepatocyte Growth Factor) til et generelt bedre helbred
· Organisk jod, som opretholder et normalt stofskifte og optimal skjold-bruskkirtel-funktion
· Alginat, som er en naturlig gift-bekæmper
· Laminarin, som er en anti-koagulerende og kræft-forebyggende komponent.
Fucoidan og laminarin har gennemgået intensiv videnskabelig forskning og viser sig at være særdeles gavnligt for helbredet.
Dr. Kyosuke Owa, som er japansk ekspert i brune havplanter, siger:
”Sammensætningen i menneskets modermælk er meget lig med fucoidan, der findes i store mængder i Limu Moui.
Nyfødte har ikke de nødvendige antistoffer til deres eget immunforsvar førend efter den første uge, men i løbet af dette tidsrum udvikler babyer deres immunsystem takket være deres moders brystmælk.”
Kroppens byggesten
Om ikke ret mange år vil vi få overordentligt svært ved at brødføde Jordens befolkning – medmindre vi gør noget ANDET, end vi hidtil har gjort.
Vi bliver nødt til at finde andre kilder til mad.
Præcis som Christoffer Columbus gjorde, da han for 500 år siden bragte kartoflen med sig fra Amerika til Europa, og dermed afværgede en hungerkatastrofe.
Endvidere er vi i den vestlige verden efterhånden nået til et punkt, hvor vi har fået nok af dårligt helbred. Vi vil ikke længere finde os i at have skavanker, som kun bliver symptombehandlet, hvilket er det eneste det etablerede sygdomsvæsen kan tilbyde os.
Vi er vi blevet klar over, at forebyggelse er den sikreste vej til et godt helbred og et langt sundt liv.
Hvis du giver din krop de byggesten, den har brug for, så fungerer den optimalt.
Og det var dét, den oprindeligt var designet til for mange tusind år siden.
Klik på www.limu-moui.dk/erfaringer for at læse om andres erfaringer med at drikke juice af tang.
Mikael Hoffmann har oversat og på eget forlag udgivet ”Limu Moui” af M.H. Rita Elkins.
Bogen kan lånes på biblioteket eller købes i boghandelen
eller bestilles direkte på www.limu-moui.dk - telefon 21 79 18 50.
